Stoholm Håndbold
STØT håndboldklubben
Stoholm IF Håndbold har indgået et partnerskab med danske spil. Vi har indgået et partnerskab, hvor Stoholm Håndbold får 250 kr. pr. konto, som bliver oprettet gennem det link som er opgivet på denne side.
Aftalen er ikke betinget af, at du spiller på danske spil. Vi får ingen provision af spil, men klubben får penge, ved at skaffe danske spil flere brugere.
Vi kan se store muligheder i dette, hvis du spreder rygtet til venner og familie. Vi mener at det er lette tjente penge til klubben. Bare 4 konti og den første 1000-seddel er i klubkassen.
Vi håber I vil støtte op om projektet, som er som følger:
Vigtig: Linket skal benyttes, for at pengene går ind på Stoholm Håndbolds konto
Hvad kræver det af dig:
· 5 – 10 min af din tid
· Brug linket på siden
· Opret dig som bruger på danske spil
· Vigtigt: Det kræver, at man overfører kr. 200,00 til den nyoprettede danske spil konto. Disse penge overføres for at gøre kontoen aktiv. Penge som man senere kan ringe til danske spil 36 72 80 80 og få udbetalt igen. Du kan også vælge at spille.
På forhånd tak for hjælpen
Bestyrelsen for Stoholm IF Håndbold
PS: Der er mulighed for yderligere at tjene 250 kr. til klubben.
Men det kræver at man opretter et PLUS-abonnement på danske spil.
Dette abonnement går ud på, at man fast spiller f.eks. Lyn-lotto hver uge og koster naturligvis noget for dig. I kan læse mere om betingelserne på danske spil.
Hvis man allerede er registreret bruger hos danske spil, kan man ikke flytte abonnementet over, så Stoholm IF Håndbold får gavn af det.

-----------------------------
Stoholm Håndbold skifter træner
Udskiftning. En ny træner skal overtage Stoholm Håndbold fra den kommende sæson. Søren Ferløv stopper efter to år i klubben.
Stoholm Håndbold har haft to vidt forskellige sæsoner under Søren Ferløv.
I den første sæson overraskede klubben alt og alle og spillede sig uhyre tæt på oprykningsspillet, mens holdet i denne sæson måtte kæmpe hårdt i den anden ende af rækken.
Det endte dog med, at Søren Ferløvs tropper blev i 1. division - men træneren bliver til gengæld ikke i Stoholm.
»Det handler dybest set om økonomi. Vi har snakket forlængelse siden januar, men vi er nået frem til, at det ikke bliver. Der er dog slet ingen dramatik i det. Vi skilles i god ro og orden og som gode venner. Måske vi endda kan finde sammen igen i fremtiden,« siger Søren Ferløv, der forklarer, at Stoholm ikke har kunne tilbyde ham et lønniveau, der vil retfærdiggøre, at han fortsat kunne bruge så meget tid og energi på trænerjobbet som hidtil.
Stoholms direktør Jan Thorup understreger også, at der ingen dramatik er i udskiftningen af Søren Ferløv.
»Søren har lavet et virkelig godt stykke arbejde i Stoholm. I sidste sæson var han tæt på at spille holdet til oprykning, og han afleverer klubben med et hold i 1. division og 2. division, ligesom han har været med til at udvikle fem ligaspillere. Det skal han have stor ros for,« siger Jan Thorup.

Årets Træner” i Stoholm IF Håndboldafdeling i sæsonen 2011-2012 blev Ann Jakobsen, der med sin store indsats dels med sine U 10 Piger, men så sandelig også for engagementet i de helt unge er udvalgt af en enig bestyrelse efter indstilling fra klubbens andre trænere. Ann har således været en af initiativtagerne til at få genstartet Stoholm IF Håndboldskole, som blev en enorm succes. Også ved det årlige Fjends Cup finder man Ann gående rundt og hygge om de helt unge. Så det var med stolthed at den afgående formand Jørgen Chr. Jensen kunne overrække vandrepokalen, der nu et år skal stå hos Ann Jakobsen.
|